Vis printer venlig (Popup)
Bent Jørgensen
11/2 2017 kl. 15:43

Bliv medlem
Vil du med ud og køre?

Måske kører du rundt på din mc alene, mens du tænker på at det kunne være rart at følges med andre med samme interesse. Dyrke fællesskabet omkring motorcyklen, landevejen og den dejlige Danske sommer.

Det er her vi kommer ind i billedet. Vi er en lille klub med udgangspunkt i Kolding. Vi er pt 50 medlemmer spredt fra Vejle og ned til Esbjerg. Vi har også et par medlemmer længere væk fra. Et enkelt medlem kommer fra Århus området og et fra Sjælland.

Vi er en meget blandet gruppe. Mænd og kvinder i deres bedste alder fra ca. 40 år til først i halvfjerdserne. Vi måler ikke hinanden på det faglige, tro eller overbevisning. Tyk eller tynd, høj eller lav har heller ingen betydning. Motorcyklen er samlingspunktet, men selvfølgelig har det sociale samvær også rigtig stor betydning.

Vi har intet klubhus, så der er ingen forpligtelser der. Vi mødes i februar måned til vintermødet, hvor vi planlægger turene i den kommende sæson.

Alle kan byde ind med en tur, eller flere kan være sammen om planlægningen af en tur. Kreativiteten er stor og turene byder næsten altid på gode oplevelser. Der er en lang tur ca. hver tredje uge, og en gang i måneden fra maj til august, er der fælles aftentur ud i det blå.

Turenes længde kan variere mellem 80 til 250 km. Hver sæson har vi bl.a. en tur til Tyskland enten til højre eller til venstre. Pandekagehuset ved Kvie sø er også en årlig tilbagevendende begivenhed.

Der udsendes indbydelse til turene på Mail ca. 14 dage før. Turene offentliggøres også på vores hjemmeside og på Facebook. Al information til medlemmerne sker via direkte Mail til hver enkelt medlem.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe https://www.facebook.com/groups/164482023981936/

Kontingent for et helt år kr. 50,-

Er det noget for dig så klik her

© 2004 - 2017 Mc Kørevennerne Vest - Administration.